Refleksioner over det gode liv kunne være en overskrift over mit forfatterskab. Det har i hvert fald igennem min mangeårige beskæftigelse med filosofi været den bærende interesse at søge at gøre rede for, hvad et godt liv og dets modsætning et dårligt liv er. Men jeg har da også i årenes løb beskæftiget mig med ganske mange andre ting.
Meget kort kan jeg beskrive forløbet i min beskæftigelse med filosofi på følgende måde: I mit speciale Sandhed og eksistens hos Kierkegaard og Heidegger gjorde jeg mig nogle tanker om holdbarheden af deres syn på menneskelivet og dets mål og mening. I den sammenhæng fik jeg brug for begrebet lykke, som er den traditionelle betegnelse for et godt menneskeliv. Siden da har det været en ledetråd gennem min læsning og mine skriverier.
Ungdomsoprøret i 1968 fik mig til at gå i gang med Herbert Marcuses kritik af det, han kaldte det én-dimensionale menneske og den samfundskritik, der lå i det. Også hans andre værker optog mig en del i de kommende år. Fra Marcuse kom jeg tilbage til Karl Marx og fra Marx til Hegel, men også til frankfurterskolen og især Jürgen Habermas. I kølvandet på det fulgte en interesse for humanistisk videnskabsteori og ikke mindst Hans-Georg Gadamers omfattende forståelsesteori.
Interessen for Løgstrup havde jeg med mig fra studietiden, og den blev fornyet, da han sidst i halvfjerdserne begyndte at udgive sine fire bind Metafysik. Det førte både til Samvær og solidaritet og Filosofisk impressionisme (se nedenfor om disse bøger).
Midt i halvfemserne vendte jeg tilbage til mit projekt fra Frihed og samfund og den skitse til en opfattelse af lykke, som den rummer. Jeg ville lave en lille bog om det igen, men da jeg først kom i gang viste det sig, at jeg havde ganske meget på hjerte. Det blev til Ulykke og lykke.
Bogen har en understrøm at kulturkritik. Den gik jeg derefter i gang med at udarbejde. Det blev til Frihedens fallit. Træk af en samtidsdiagnose, som af flere forskellige grunde først udkom i 2014.
I 00’erne blev jeg for alvor opmærksom på den amerikanske filosof Martha Nussbaum, hvis tanker om det gode liv fint supplerede de ting, jeg i forvejen havde arbejdet med. De sidste år på universitetet tog jeg en gammel interesse for æstetik op, et arbejde hvor jeg i øvrigt også kunne bruge inspirationen fra Nussbaum. Det resulterede i bogen Kærlighed til kunst.
De senere år har jeg skrevet nogle erindringer om K. E. Løgstrup og David Favrholdt og den betydning, de har haft for mig. Om det bliver til en publikation er uvist.
Jeg har tidligere arbejdet en del med vold, og mit næste projekt bliver nok et forsvar for en tidssvarende pacifisme.